Webtekniker

Teknisk viden om websites og layout

Webteknikeren giver dig en konkret teknisk indsigt i de grundlæggende teknologier bag visningen af websites. Det er et kursus for dig, der gerne vil bygge sites fra bunden, få funktionerne til at virke og som brænder for teknik.

Koder, scripting og billedbehandling

Webteknikeren giver dig indblik i HTML, CSS og scripting-sprog. Du vil lære billedbehandling og grafik, så du selv kan designe og illustrere websites. Du vil få kendskab til forskellige typer Content Management Systemer (CMS), og du opbygger et webprojekt fra bunden, så du får afprøvet alle teknikkerne.

Projektorienteret undervisningsform

Undervisningen på Webteknikeren er bygget op omkring et projekt, der danner rammen for undervisningen og gør den virkelighedsnær. Projektet bliver mere og mere udbygget og specialiseret i forløbet, og du får afprøvet al undervisningen i praksis.

Kursusindhold

På kurset får du undervisning i og praktisk erfaring med:

  • HTML
  • CSS og HTML
  • Photoshop
  • Content Management System
  • Databaser
  • Scriptingsprog (PHP, javascript m.v.)
  • Informationsarkitektur og usability

Deltager

Du kan melde dig til kurset Webteknikeren, hvis du har erfaring med eller uddannelse inden for kommunikation. Du kan også være cand.mag., cand.scient. eller have en anden videregående uddannelse. Både ledige i 1. og 2. ledighedsperiode kan deltage på kurset.

Tilmelding

Hvis du er ledig, skal du kontakte din sagsbehandler hos dit lokale jobcenter eller anden aktør og søge om enkeltplads på kurset her hos os. Du kan forhåndstilmelde dig på hjemmesiden, men tilmeldingen er først bindende, når vi har modtaget et enkeltpladsskema fra dit lokale jobcenter.


Annoncer: