Formidling, Kommunikation & Præsentation

Fremstå kompetent, troværdig og få den rette portion gennemslagskraft

... så du og dine kompetencer kan komme i spil

Kurset er rettet mod dig, der gerne vil fremstå kompetent, troværdig og have den rette portion gennemslagskraft, så du og dine kompetencer kan træde tydeligt i karakter. Det vil gavne dig i et hvilket som helst job. Det vil også gavne dig i din jobsøgningsproces.

Kurset tager udgangspunkt i dig og dine unikke evner. Der er nemlig ikke en entydig opskrift på, hvordan man skal formidle budskaber. Du får på kurset styrket de områder, der virker for netop dig, og du får på den måde din egen personlige og karismatiske kommunikationsstil.

Kurset vil dels rumme en retorisk del og dels en praktisk præsentationstræningsdel. Den retorisk del giver dig en bevidsthed om, hvordan sproget kan bruges aktivt, når du skal fremføre et argument, en præsentation, en tale el.lign. Den praktiske præsentationstræningsdel (der foregår på små hold af 8 personer) giver dig personlig træning i, hvordan du formidler bedst. Her vil du fremføre et antal præsentationer, mens du bliver videofilmet, så du kan se din fremgang, efterhånden som kurset skrider frem.

Hvad siger tidligere deltagere?

"Det er en ekstrem udvikling, man gennemgår fra den første præsentation på dag 1 til den sidste dag, hvor man går der fra. Jørgen Torp udfordrer ens mundtlige kommunikationsevner og får opbygget ens formidlingskompetencer. Selv den mest trænede foredragsholder kan forbedre sine kommunikative evner på det kursus"

Anders Hansen, afdelingsleder i KMD

Målgruppe

Kurset er reelt set relevant for alle lige fra den mest garvede til den helt grønne profil. Alle kan have stor gavn af at forbedre deres præsentationsstil og fremstå kompetent og med gennemslagskraft.

Uanset hvilken profil du har, kommer du ofte ud i situationer, hvor det er vigtigt at fremstå med stor overbevisning, det kan f.eks. være ved jobsamtaler, eksamener, møder eller præsentationer.

Kursusopbygning

Kurset er et fuldtidskursus, der strækker sig over 3 uger. Der vil være 2 ugentlige undervisningsdage og 3 selvstudiedage. Undervisningsdagene skifter mellem undervisning og træning med udgangspunkt i den enkelte kursist. Mellem undervisningsdagene skal du arbejde med forskellige opgaver.

En opgave kan munde ud i en præsentation, der bliver videooptaget, så du kan følge med i, hvordan din fremtoning styrkes.

Kurset tager udgangspunkt i bøgerne: "Bryd muren" og "Talens Magt"

Vælg 2 kurser og sammensæt dit helt eget kursusforløb

Kurset udbydes af RM Academy. Alle vores kurser er alle af 3 ugers varighed. Du kan altså vælge 2 kurser i løbet af din 6 ugers selvvalgte periode og dermed sammensætte dit helt eget kursusforløb. Det har vi valgt, fordi vi sætter en ære i at klæde dig bedst muligt på til dit fremtidige job.


Annoncer: